På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

IndustriUpdate: Virksomheder positive omkring det nye år

De metal- og maskinindustrielle virksomheder er overvejende positivt stemt, når de giver deres bud på udviklingen i 2017. Dog ser mange stadig alvorlige vækstbarrierer, der kan stå i vejen for, at virksomhedens potentiale udfoldes.

Hvad bringer 2017?

Vi har netop taget hul på et nyt år. Et nyt år til hvilket vi har forventninger, håb og drømme, men måske også bekymringer og udfordringer, der skal tages hul på. Det gælder for privatlivet, såvel som det gælder virksomhedsledernes tanker om deres virksomhed.

Den teknologiske udvikling giver mange nye muligheder, men også udfordringer som virksomhederne skal forholde sig til. Den hastige udvikling gør det svært at beslutte, hvornår man skal investere, og hvad man skal investere i, for at følge med konkurrenterne.

Mange af de internationale begivenheder i det forgangne år kan give anledning til bekymring omkring eksporten. De metal- og maskinindustrielle virksomheder eksporterer 60 pct. af omsætningen, og med et begrænset hjemmemarked i Danmark er sektoren dybt afhængig af at finde og udnytte forretningsmuligheder udenfor landets grænser, hvis omsætningen skal øges.

Læs også: En uddannelse er blevet vigtigere

Forventninger om øget omsætning

Til trods for de internationale usikkerhedsfaktorer er mange virksomheder i sektoren optimistiske, når det gælder omsætningsudviklingen i det kommende år. I en undersøgelse foretaget af DI, kort før jul, blandt 114 virksomhedsledere i sektoren tilkendegiver 3 ud af 4 virksomhedsledere, at de forventer, at virksomhedens omsætning vil blive højere i år, end den har været i det forgange år.

Stigning i beskæftigelse

Forventningerne til en højere omsætning smitter af på forventningerne til virksomhedernes antal af beskæftigede og virksomhedernes investeringsplaner. Knap halvdelen af de adspurgte i DI´s undersøgelse forventer, at virksomhedens antal af beskæftigede i hele 2017 vil stige i forhold til det forgangne år.

Mange ser barrierer for vækst

Mange virksomhedsledere ser mangel på kvalificeret arbejdskraft som den største eksterne vækstbarriere for virksomhedens udviklingsmuligheder i Danmark i det kommende år. Flere end hver femte virksomhedsleder i DI’s undersøgelse peger således på denne barriere, som kun overgås af det danske omkostningsniveau. Således er det hver tredje virksomhed i undersøgelsen, der mener, at det danske omkostningsniveau er den mest alvorlige eksterne vækstbarriere for virksomhedens udviklingsmuligheder i Danmark i det kommende år. Kun 12 pct. af virksomhedslederne i undersøgelsen ser ingen vækstbarrierer for virksomhedens udviklingsmuligheder i Danmark.

Læs den fulde IndustriUpdate her

Kontakt Sabrina for mere information
Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 4829
Mobil: +45 6175 7311
E-mail: savedi.dk
Se nøgletal

Læs hele IndustriUpdaten

PUBLISHED: 16-01-2017 LAST MODIFIED: 30-01-2017