På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

IndustriUpdate: Potentiale for bedre eksportperformance

"Selvfølgelig eksporterer vi". Sådan vil mange metal- og maskinindustrielle virksomheder svare, hvis de bliver spurgt. Spørgsmålet er, om branchens virksomheder er gode nok til at udnytte afsætningsmulighederne uden for landets grænser.

Danske virksomheder orienterer sig mod udlandet

Danske virksomheder har igennem mange år orienteret sig mod udlandet med god grund. Hjemmemarkedet har for mange metal- og maskinindustrielle virksomheder ikke tilstrækkeligt afsætningspotentiale. Det gælder især for virksomheder med specialiserede kompetencer og nicheprodukter. Derfor er det for mange virksomheder afgørende at få udenlandske kunder for sikre tilstrækkelig volumen til at virksomheden kan fokusere på kernekompetencer og -produkter.

Eksport udgør 60 % af omsætningen

Metal- og maskinproducenterne sender mange produkter uden for landets grænser. Sidste år udgjorde eksporten 60 pct. af branchens omsætning. Det er en andel, som ikke har ændret sig i flere år. En femtedel af branchens eksport sidste år gik til Tyskland, hvilket gør Tyskland til branchens absolut største eksportmarked.

Læs også: De sociale medier styrker branchen

Mere tilbagegang end fremgang i eksportperformance

I 2008 og 2009 oplever branchen i Danmark større vækst i eksporten end de udenlandske konkurrenter, men fra starten af 2010 taber de danske virksomheder igen pusten, når det gælder eksportperformance.

I starten af 2013 var de danske metal- og maskinproducenters eksportperformance rekordlav. I løbet af året forbedrede branchen sin eksportperformance betydeligt. De seneste år har branchens eksportperformance i forhold til eurolandene været præget af stor ustabilitet, og er ikke imponerende sammenlignet med eurolandene.

Transportmiddelindustri, motorer, vindmøller og pumper

Der er stor forskel på, hvor eksportorienterede de forskellige delbrancher i metal- og maskinindustrien er. De to delbrancher, der er bedst til at få sendt produkter ud over landets grænser er ”Fremstilling af motorer, vindmøller og pumper” og ”Transportmiddelindustri”. Begge delbrancher hentede 72 pct. af omsætningen i 2016 hos udenlandske kunder. Med en eksportandel på 67 pct. i 2016 er ”Fremstilling af andre maskiner” også en internationalt orienteret delbranche. 

Andre delbrancher er knap så eksportorienterede. ”Metalvareindustri” er den delbranche, der er mest orienteret mod det danske marked med en eksportandel på kun 31 pct. i 2016. Årsagen hertil skal bl.a. findes i, at mange virksomheder i metalvareindustrien traditionelt fungerer som underleverandører til virksomheder i andre brancher i industrien, bl.a. til maskinindustrien, som har høje eksportrater.

Har du et spørgsmål?
Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 4829
Mobil: +45 6175 7311
E-mail: savedi.dk
Nøgletal
Læs hele IndustriUpdaten, og bliv klogere på nøgletallene.
Eksportparathed

Vil du opgradere din indsats på det tyske marked.

Læs om vores eksportparathedsforløb. 

PUBLICERET: 15-09-2017 OPDATERET: 18-09-2017