På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

IndustriUpdate: De sociale medier styrker branchen

Er du aktiv på de sociale medier? Mange danskere er at finde på et eller flere af de sociale medier. Det giver virksomheder nye muligheder for markedsføring. Blandt de metal- og maskinindustrielle har mange virksomheder opdaget mulighederne på de sociale medier.

Kilde: DI's virksomhedspanel. 2. kvartal 2017. 123 respondenter fra Industrisamarbejdets medlemsvirksomheder. Mulighed for flere svar.

Facebook er danskernes favorit

Facebook er ubetinget danskernes fortrukne sociale medie. Ifølge Danmarks Statistik bruger 7 ud af 10 voksne danskere Facebook. Også LinkedIn, Instagram og Snapchat er populære medier blandt danskere.

Seks ud af ti virksomheder bruger de sociale medier

Flere og flere virksomheder finder ud af at sociale medier kan bruges til andet end at finde gamle skolekammerater. Det gælder virksomheder i alle brancher. Også de metal- og maskinindustrielle virksomheder har taget de sociale medier til sig. Seks ud af ti metal- og maskinindustrielle virksomheder bruger de sociale medier til at kommunikere med kunder, samarbejdspartnere eller andre. Det viser en undersøgelse foretaget af DI blandt 123 virksomhedsledere i branchen i foråret 2017.

Læs også: Flere faglærte er afgørende for branchens fremtid

Virksomheden markedsføres på de sociale medier

Langt de fleste virksomheder oplever, at de sociale medier påvirker virksomheden på en eller flere måder.  Halvdelen af virksomhedslederne i DI’s undersøgelse mener, at de sociale medier bidrager til en bedre markedsføring af virksomheden. Også på andre områder påvirker de sociale medier virksomhederne. Mange oplever, at de sociale medier gør det lettere at rekruttere nye medarbejdere og at de gør det billigere at reklamere for virksomheden.

Indblik i virksomhedens hverdag 

Blandt de metal- og maskinindustrielle virksomheder er der i stigende grad kamp om de dygtige medarbejdere. Flere og flere virksomheder oplever at stå uden en eneste kvalificeret ansøger til en opslået stilling. 

Ved at være synlige på de sociale medier kan virksomhederne få et forspring i rekrutteringen af nye medarbejdere. Virksomhederne kan fremvise produkter, maskiner og udstyr på de sociale medier og derved give indblik i det faglige miljø, virksomheden tilbyder. De sociale medier kan også bruges til at give omverdenen indblik i virksomhedens sociale profil. Det kan være et billede fra sommerfesten, præsentation af medarbejdere, der har jubilæum eller af nye lærlinge. Mulighederne er mange, og virksomheden kan frit vælge hvilke budskaber, der skal synliggøres. Ved at medarbejderne spreder virksomhedens opslag på de sociale medier, kan virksomheden nå ud til mange potentielle kommende medarbejdere. Men også kunder, leverandører og samarbejdspartnere kan få indblik i virksomhedens hverdag og de værdier, virksomheden arbejder ud fra.

Samlet set er de sociale medier en fordel

De sociale mediers indtog betyder også, at mange er blevet tilbøjelige til at følge med i alt hvad der foregår på de sociale medier – også i arbejdstiden. Mange virksomhedsledere oplever, at medarbejderne bruger de sociale medier til ikke-arbejdsrelaterede formål i deres arbejdstid. I DI’s undersøgelse svarer hver tredje virksomhedsleder, at de oplever at mange medarbejdere bruger de sociale medier i arbejdstiden. Halvdelen af virksomhedslederne mener, at enkelte medarbejdere tjekker ind på de sociale medier i arbejdstiden.

Til trods for at medarbejderne kan finde på at tage en pause for tjekke billedet af kusinens nyfødte eller en festinvitation, er det kun ganske få virksomhedsledere, der mener at de sociale medier samlet set er en ulempe for virksomheden. Halvdelen af virksomhedslederne i undersøgelsen mener til gengæld, at de sociale medier samlet set er en fordel for virksomheden.

Har du et spørgsmål?
Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 4829
Mobil: +45 6175 7311
E-mail: savedi.dk
Nøgletal

Læs hele IndustriUpdaten ved at klikke her.

PUBLICERET: 07-09-2017 OPDATERET: 07-09-2017