På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Introduktionskursus til robotter

Hvad skal der til for at få succes med robotter i din virksomhed? Kom og bliv klogere på mulighederne for at indføre robotter i produktionen

Hvad skal der til for at få succes med robotter i din virksohed?

Bliv klogere på mulighederne for at indføre robotter i produktionen, når Industrisamarbejdet i samarbejde med DIRA, RoboCluster og DAu inviterer til Robot-Introkursus.

På Robot-Introkurset får du en god forståelse af mulige gevinster og problemer ved anvendelse af robotter. Efter kurset vil du være i stand til at foretage en analyse af din virksomheds egne produktions- processer med henblik på automatisering.  Du bliver dermed klædt på til at tage den rigtige beslutning om hvornår og hvor, der skal investeres i ny teknologi. Robot-Introkurset varer 1 dag og holdes i løbet af efteråret 2016 i Taastrup, Aalborg, Aarhus, Odense og Esbjerg. Du bliver undervist af robot-eksperter fra Center for Robotteknologi, Teknologisk Institut.

Kurset henvender sig til direktører, produktionschefer og andre ledende medarbejdere i produktionsvirksomheder, der gerne vil igang eller videre med indførslen af robotter i produktionen.  

På kurset lærer du om: Hvad gør andre virksomheder og hvilke uventede gevinster overrasker? Lær af de virksomheder, der har taget robotterne til sig og som både har øget produktiviteten, omsætningen og antallet af medarbejdere. Du får inspiration gennem konkrete eksempler fra virksomheder, du kan identificere dig med.

Hvad bør du vide og overveje, inden du går i gang?

Vi har samlet de mange erfaringer for dig, så du ikke skal erfare dem alle sammen selv. Vi kommer med gode eksempler, så du kan undgå mange af faldgruberne. Hvordan vurderer du din egen produktion for muligheder? Vi lærer dig en simpel teknik til at gennemgå egen produktion for mulige gode business cases. Hvad er belægningsgraden på specifikke processer? Hvor stor en del af processen kan automatiseres? Hvad koster en robot til netop denne proces? Tag gerne eksempler fra din virksomhed med i baghovedet!

Hvad kræver det af virksomheden og hvilke krav skal du stille til leverandører?

Vi giver dig indblik i hvad det kræver af din virksomhed at tage imod robot-kollegaer og hvad det kræver af dine medarbejdere. Du får også vejledning til hvilke krav, du skal stille, når du skal finde den rigtige leverandør af automationsløsninger til din virksomhed.

Hvilke værktøjer kan hjælpe dig?

Der er allerede i dag flere online værktøjer, som kan hjælpe dig med at bench-marke din virksomhed. Ligeledes findes der værktøjer, som kan give en indikation af priser på automatisering af din løn-tunge proces. Vi gennemgår dem sammen med dig.  

Endelig får du mulighed for at programmere en lille robot

Det er nemmere end man skulle tro! Vi lærer tekno-analfabeten på kurset at lave simple programmer på få minutter. Og hvad kan tekno-nørderne i jeres virksomheder så ikke finde på?

Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 4829
Mobil: +45 6175 7311
E-mail: savedi.dk
Tid og sted:

19. september 2016: Ålborg
Tech College Aalborg, Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg
 

27. september 2016: Odense
Teknologisk Institut, Forskerparken 10F, 5230 Odense
 

28. september 2016: Aarhus
Teknologisk Institut, Kongsvang Allé 29, 8000 Århus C
 

6. oktober 2016: Esbjerg
Erhvervsakademi Esbjerg, Spangsbjerg Kirkevej 103, 6700 Esbjerg
 

22. november 2016: Taastrup
Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup
 

Alle kurser afholdes i tidsrummet kl. 09.30 - 16.30

PRIS:
 Det er GRATIS at deltage.

PUBLICERET: 05-08-2016 OPDATERET: 08-11-2016