På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

IndustriUpdate: Produktivitetskurven kalder på investeringer

Danske industrivirksomheder har oplevet betydelige stigninger i produktiviteten de senere år, og har formået at have højere vækstrater end den svenske og tyske industri. Men vækstraten er aftagende, og det kalder på flere investeringer i produktionsapparatet.

Der er mange udfordringer forbundet ved at drive virksomhed i Danmark. Blandt de metal- og maskinindustrielle virksomheder peger mange virksomhedsledere i undersøgelser, foretaget af DI på, at det høje danske omkostningsniveau er den alvorligste vækstbarriere for virksomhedens udviklingsmuligheder i Danmark.

Det er en udfordring, som er svær at gøre noget ved som virksomhed. Som et lille land er vi i Danmark dybt afhængige af samhandel med udlandet for at sikre vækst og velstand. Det betyder også, at danske virksomheder er nødt til at være konkurrencedygtige på de produkter, der produceres, også selvom mange omkostninger er højere i Danmark, end i de lande, hvor konkurrenterne producerer.

Produktiviteten er steget mere end i nabolande

I starten af årtusindet og frem til krisen ramte i 2008 var væksten i produktiviteten hvert år lavere i de danske industrivirksomheder end i de svenske og tyske. Det billede vendte i 2009. Siden 2009 har danske industrivirksomheder leveret en højere produktivitetsvækst hvert eneste år end svenskerne og tyskere – med den svenske produktivitetsvækst i 2009 som eneste undtagelse.

Særligt i 2012 og 2013 tog de danske industrivirksomheder store spring fremad i forhold til svenske og tyske industrivirksomheder. I 2014 var den danske produktivitetstilvækst i industrien rekordhøj, da bruttoværditilvæksten per præsteret time steg med hele 5,7 pct., men dette år steg produktiviteten også betydeligt hos svenskerne og tyskerne.

Totalfaktorproduktiviteten steget

Overordnet set kan væksten i produktiviteten komme fra enten udviklingen i uddannelsesniveauet hos medarbejderne, fra et større eller bedre produktionsapparat per arbejdstime eller fra en stigning i totalfaktorproduktiviteten. Totalfaktorproduktiviteten består af de bidrag, der ikke hører til hverken uddannelsesniveau eller produktionsapparatet. Det kan eksempelvis være tekniske og organisatoriske fremskridt.

Det er primært forbedringer i totalfaktorproduktiviteten og et større eller bedre produktionsapparat, der forklarer produktivitetsstigningerne i den danske industri. Særligt i årene 2010, 2011 og 2012 opnåede den danske industri en høj vækstrate i totalfaktorproduktiviteten, og det er dermed den faktor, der primært forklarer den positive danske udvikling de senere år.

Bidraget til produktivitetsforbedringer gennem en forbedringer af produktionsapparatet varierer betydeligt fra år til år, og har i enkelte år leveret et negativt bidrag til produktivitetsudviklingen i den danske industri.

Investeringer er en forudsætning

Skal den danske industri fortsat levere produktivitetsstigninger, der er højere end konkurrenterne i vores nabolande, skal der fokuseres på produktionsapparatet. Investeringsniveauet i den danske industri været præget af den usikkerhed på afsætningsfronten, som mange virksomheder oplever. Det betyder, at mange virksomheder har holdt igen med at investere i maskiner og udstyr, der kan bidrage til at øge produktiviteten. De seneste års fald i vækstraten i produktiviteten vidner om, at danske industrivirksomheder fortsat skal have fokus på produktivitetsforbedringer, hvis konkurrencedygtigheden skal bevares og udbygges. I de virksomheder, hvor de lavthængende frugter er høstet, er det derfor tid til at undersøge mulighederne for investeringer i produktionsapparatet, der kan øge produktiviteten.

 

 

Har du et spørgsmål?
Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 4829
Mobil: +45 6175 7311
E-mail: savedi.dk
Nøgletal
Læs hele IndustriUpdaten, og bliv klogere på alle tal og analyser.
PUBLISHED: 05-05-2017 LAST MODIFIED: 08-05-2017